Som dokumentation for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af de i afsnit 6.3.2 nævnte udelukkelsesgrunde, vil
Ordregiver indhente følgende dokumentation:
Virksomheder, der er etableret i Danmark, kan anvende en serviceattest fra Erhvervsstyrelsen som
dokumentation for, at de ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene. Det gælder også, hvis virksomheden har
udenlandske ledelsesmedlemmer.
Virksomheder, der ikke er etableret i Danmark, kan fremlægge følgende dokumentation for, at virksomheden
ikke er omfattet af en eller flere udelukkelsesgrunde (i prioriteret rækkefølge):
• Uddrag fra relevante registre eller tilsvarende dokumenter udstedt af en kompetent retslig eller administrativ
myndighed samt certifikater udstedt af de kompetente myndigheder.
• Erklæringer under ed.
• Erklæringer på tro og love, der er afgivet for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, for en notar
eller for en kompetent faglig organisation i det land, hvor virksomheden er etableret.
Som dokumentation for, at tilbudsgiver opfylder de i udbuddet fastsatte krav til egnethed, vil tilbudsgiver blive
bedt om at fremlægge:
• Reviderede årsregnskaber eller uddrag heraf, der viser ansøgers omsætning, soliditetsgrad og egenkapital for
de ved ansøgningsfristens 3 seneste afsluttede og reviderede årsregnskaber.
Tilbudsgiver kan dokumentere sin opfyldelse af minimumskrav til økonomisk og finansiel formåen ved ethvert
andet dokument, som Ordregiver vurderer passende, hvis tilbudsgiver af en gyldig grund ikke er i stand til at
fremlægge ovenstående dokumenter.
Tilbudsgiver er desuden ikke forpligtet til at fremlægge dokumentation for oplysninger, som Ordregiver
selv kan indhente via adgang til en national database. Tilbudsgiver bedes dog i så fald oplyse, hvor denne
dokumentation kan findes.