Når der ansøges om optagelse på det dynamiske indkøbssystem (både under og efter EU-udbud), skal der både afleveres ESPD dokument og dokumentation for oplysningerne i ESPD dokumentet. Danske tilbudsgivere skal, som dokumentation for oplysningerne i ESPD'et sende en Serviceattest der ikke er ældre end 6 måneder.
Serviceattesten skal indeholde en erklæring fra følgende myndigheder:
Kriminalregisteret politiet
ATP og Skatteforvaltningen
De danske domstole
Beskrivelse af det dynamiske indkøbssystem (DIS).
1) Teknik:
Det dynamiske indkøbssystem kan tilgås online via udbudsportalen Mercell angivet under punkt I.1) Udbudsportalen kan tilgås fra alle almindelige webbrowsere og kan ligeledes tilgås via PC'er, tablets og lignende.
2) Tilmelding til DIS:
Et dynamisk indkøbssystem er en indkøbsmetode iht. udbudslovens § 101, og oprettelsen udbydes i et almindeligt EU-udbud. Et dynamisk indkøbssystem kan opdeles i kategorier, til hvilke der kan opstilles specifikke egnethedskrav. Egnethedskrav er de krav, der stilles til leverandørerne for, at de kan blive optaget på systemet.
2.1. EU-udbud af DIS:
DIS oprettes via EU-udbud som begrænset udbud, hvor ansøgere kan optagelse som leverandør på det dynamiske indkøbssystem, når disse lever op til de stillede egnethedskrav. Efter udløbet af ansøgningsfristen og efter ordregiver har færdigbehandlet de modtagne ansøgninger, kan der oprettes miniudbud, som tilbudsgiver kan afgive tilbud på. Anmodning om optagelse ifm. med EU-udbuddet sker gennem Mercell.
2.2. Efterfølgende optag af ansøgere:
DIS er åben for optag af egnede ansøgere i hele systemets levetid, også efter EU-udbuddets afslutning. Anmodning om optagelse sker via www.mercel.com. Der skal i forbindelse med ansøgning om optagelse afleveres udfyldt ESPD (som findes i systemet) samt dokumentation for oplysningerne i ESPD (for danske virksomheder kan dokumentationen bestå i en serviceattest). Ligeledes skal tilbudsgivere på hvert miniudbud aflevere dokumentation herfor, der ikke er ældre end 6 måneder.
3) Omkostninger/forpligtelser som leverandør på DIS:
Det er gratis for leverandørerne at være optaget på DIS, og det er frit for leverandøren, om denne ønsker at blive leverandør på DIS i hele systemets levetid, eller om leverandøren på et tidspunkt ønsker at træde ud af systemet.
Såfremt en leverandør i løbet af systemets levetid ikke længere lever op til egnethedskravene eller bliver omfattet af en udelukkelsesgrund, vil leverandøren blive udelukket af systemet. I så fald vil det være muligt for leverandøren at anmode om genoptagelse på systemet, når leverandøren igen lever op til egnethedskravene, eller ikke længere er omfattet af den pågældende udelukkelsesgrund.
Leverandøren er altid forpligtet til at levere opdateret ESPD-dokument og/eller fornyet dokumentation på ordregivers anmodning.
4) Hvordan afgives et tilbud på DIS?
Ordregiver vil, når et indkøb skal foretages via DIS afholde et miniudbud for alle de tilbudsgivere, der er optaget i den kategori, som ordregiver ønsker at handle inden på. Tilbudsgiveren vil få besked hver gang, der oprettes et miniudbud inden for en af de kategorier, tilbudsgiveren er optaget i. Her har tilbudsgiver mulighed for at byde på miniudbuddet gennem systemet, og hvis man er den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste tilbud i henhold til det eller de tildelingskriterier, der er beskrevet i forbindelse med miniudbuddet, vil man få tildelt ordren. Alle processer foregår elektronisk og gennem DIS-platformen.