Det er en betingelse for prækvalifikation, at ansøgeren ikke er omfattet af nogle af de udelukkelsesgrunde, der er markeret i ESPDets del III, herunder de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § § 135-136.
Der vil tidligst blive påbegyndt miniudbud den 26. november 2020.
Beskrivelse af det dynamiske indkøbssystem:
1) Optagelse i det dynamiske indkøbssystem:
- Anmodning om optagelse skal afgives elektronisk via det internetbaserede eSourcing system EU-Supply, jf. adressen i punkt I.3). For at få adgang, skal ansøger være registreret eller registrere sig som bruger. Det er gratis at oprette sig som bruger.
Når der ansøges om optagelse i det dynamiske indkøbssystem, skal der afleveres ESPD dokument og øvrige dokumenter i henhold til udbudsbekendtgørelsen.
Det samlede udbudsmateriale kan tilgås fra den fælles udbudsmappe i EU Supply. Ansøger skal indsende sin ansøgning under den kategori, hvori ansøger ønsker at deltage.
1.1) Offentliggørelse af det dynamiske indkøbssystem:
- Udbuddet af det dynamiske indkøbssystem gennemføres efter reglerne herom i artikel 52 i direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 (”forsyningsvirksomhedsdirektivet”) og udbydes efter reglerne om begrænset udbud. Alle de ansøgere, der lever op til de stillede egnethedskrav, gives adgang til systemet efter udløbet af fristen for ansøgning, og efter at ordregiver har færdigbehandlet de modtagne ansøgninger.
1.2) Løbende optag af ansøgere:
- Det dynamiske indkøbssystem er åbent for optag af egnede ansøgere i hele systemets levetid. Hvis en ansøger lever op til de stillede egnethedskrav, har ansøgeren, i hele systemets levetid, fri adgang til at blive optaget i systemet.
2) Omkostninger / forpligtelser som ansøger i det dynamiske indkøbssystem:
- Det er gratis for ansøgerne at være optaget i det dynamiske indkøbssystem, og det er frit for ansøgeren, om denne ønsker at forblive ansøger i systemet i hele systemets levetid, eller om ansøgeren på et tidspunkt ønsker at træde ud af systemet.
Ansøgeren er altid forpligtet til at levere opdateret ESPD-dokument og/eller fornyet dokumentation på ordregivers anmodning.
3) Deltagelse i miniudbud:
- Ordregiver vil, når et indkøb skal foretages via det dynamiske indkøbssystem, afholde et miniudbud for alle de ansøgere, som er optaget i de pågældende kategorier. Når man som ansøger er optaget i en eller flere kategorier, vil man få besked hver gang, der oprettes et miniudbud. Disse miniudbud har man som ansøger mulighed for at byde på gennem systemet, og hvis man er den ansøger, der har afgivet det bedste tilbud i henhold til kriterierne for tildeling, der er beskrevet i forbindelse med miniudbuddet, vil man få tildelt ordren. Kravene til deltagelse i de miniudbud, som HOFOR gennemfører på grundlag af det dynamiske indkøbssystem, herunder kravene til tilbuddenes indhold og de valgte tildelingskriterier for hver af de 5 kategorier af varer og tjenesteydelser, som HOFOR udbyder i systemet, er nærmere beskrevet i udbudsbetingelsernes pkt. 4.
Når der ansøges om optagelse i det dynamiske indkøbssystem, skal der indleveres ESPD og den dokumentation, der er nævnt i udbudsbetingelsernes pkt. 3.3