Tildeling af kontrakt uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende i tilfældene anført nedenfor
VISO ønsker at forlænge kontrakten med 2 år med den nuværende kontraktholder, således at kontrakten kommer til at løbe til og med den 31. december 2022. Baggrunden er, at regeringen har besluttet at foretage en kortlægning af hele det specialiserede handicapområde i Danmark, herunder også målgruppen af rådgivningsmodtagere for denne kontrakt.
Ved at forlænge kontrakten forventer VISO at kunne tilrettelægge et kommende udbud, som tager højde for de ændringer af det specialiserede område, som kortlægningen måtte afstedkomme.
Interesserede parter opfordres til i standstill perioden at tage kontakt til VISO for yderligere spørgsmål og dialog.
En underskrivelse af forlængelse af kontrakten afventer afholdelsen af en 10-dages standstill periode. I standstill perioden opfordres evt. interesserede parter til at henvende sig til VISO for spørgsmål og yderligere dialog.
Kontaktpersoner i VISO er:
— Kontorchef Jan Christensen, tlf. +45 6196 5654, mail: janc@socialstyrelsen.dk
— Chefkonsulent Randi Lykou, tlf. +45 4173 0868, mail: ral@socialstyrelsen.dk
Standstill perioden beregnes fra datoen for offentliggørelse af nærværende bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende.